KILDEGÅRDEN
Om Kildegaarden
Skønt ophold i fredelig natur
Kildegården ligger i Karlebo i et separat stuehus der kun benyttes af vores gæster. Til huset hører en dejlig vestvendt terrasse og stor have. Fælles for alle værelser er adgang til stort køkken, opholdsstue, spisestue. Vi tilbyder WIFI og TV. Alle værelser er rummelige, med højt til loftet og der smuk ud god udsigt - enten over haven eller de omkringliggende marker. Tæt ved Nivå Golfklub og kun 25 minutters kørsel til København.
Vores værelser
På Kildegården har vi 3 dejlige værelser:
Dobbeltværelse med bad i stue etage
Tripleværelse med bad i stue etage
Familieværelse med bad på værelset
Faciliteter
Free Wifi
​
Have
Der er adgang til skøn vestvendt have med stor terrasse
BILLEDER AF HUS OG OMGIVELSER
Fra Kildegården er der mange muligheder for udflugter. F.eks kan nævnes Fredensborg Slot, Falkonergården rovfuglepark og Louisiana museum for moderne kunst.
Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. og danner ofte ramme om store begivenheder i Kongehuset. H.M. Dronningen benytter slottet om foråret og efteråret
Vingesus på Falkonergården
Lidt uden for Fredensborg kan besøgende opleve historiens vingesus, når falkonerens ørne, høge og falke viser deres jagt- og flyveteknik på ganske tæt hold.
Under den 1 time lange forevisning trænes rovfuglene og årtusinders jagttraditioner genoplives med fortællinger om falkonerfuglene. Træningen af falke, høge og ørne foregår i et område, som igennem næsten 1000 år har været danske konger og dronningers jagtmarker.
LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART er et førende internationalt museum for moderne kunst. Her mødes kunsten, naturen og arkitekturen i et enestående samspil, der tiltrækker gæster fra hele verden og gør et Louisiana-besøg til noget helt særligt året rundt.
Museet, der ligger i Nordsjælland med panoramaudsigt over Øresund, byder hvert år på 6-10 udstillinger og rummer en fornem kunstsamling, der er blandt de største i Skandinavien. Louisiana er samtidig et levende og engageret kulturhus med aftenåbent tirsdag-fredag til 22.00 og et rigt udbud af aktiviteter og arrangementer for både børn og voksne.